Velkommen
Velkommen til Godthåbskirkens hjemmeside.
På denne side kan du læse om kirkens historie, samt de aktiviteter der foregår i kirken.
Aktiviteter for børn:
Strike
Strike er Godthåbskirkens teenklub for dig som er mellem 10 og 15 år. Vi mødes hver torsdag kl. 18,30 – 20,00. Er du 14 år er Strikelokalet åbent indtil kl. 21,00. I Strike hænger vi ud og har masser af sjove aktiviteter. Skøre og gakkede konkurrencer, funny games, bordtennis, bordfodbold, Wii, kage, saft og masser af andre spændende ting. Et par gange om året mødes vi med teenklubberne fra byens øvrige kirker og laver fælles aktiviteter.
I Strike snakker vi også om Gud, og hvad det vil sige at tro på ham. Kom og vær med – kig gerne ind en torsdag og se om Strike er noget for dig.
Har du spørgsmål eller brug for transport til og fra Strike, så ring eller skriv til Carsten Sjælland på tlf. 4227 1889.
MS Spejder:
Godthåbskirken har et blomstrende spejderarbejde.
Vi mødes hver onsdag kl. 18,30 – 20,00 i Rosenlunden 17 (bygningen ved siden af Godthåbskirken).
Som spejder lærer du en masse om naturen, både at bruge den og tage vare på den. At være spejder er fællesskab, læring, leg og hygge. Du lærer alle de grundlæggende spejderfærdigheder - at lave bål, bruge kniv og økse, lave mad over bål, bygge bivuak, binde knob og en masse andre gode ting. Vi prøver også kræfter med GPS, mobiltelefonløb og mange andre nye og spændende aktiviteter.
Som spejder får du også mulighed for at komme på spejderture/lejre, og møde spejdere fra de øvrige korps i Odense, og fra andre dele af landet.
Som MS Spejder kommer du også til at høre om Gud. MS Spejder er en del af Godthåbskirkens arbejde blandt børn og unge i Odense.
Du kan blive spejder fra du begynder i børnehaveklassen. Spejder er ikke bare noget man går til, spejder er noget man ER, derfor er der heller ikke nogen øvre aldersgrænse for at være med på spejdermøderne.
Børnehaveklasse – 2. klasse: Bævere/Små ulve
3. klasse – 5. klasse: Store ulve/Juniorspejdere
6. klasse – 9. klasse: Spejder
Du er naturligvis velkommen til at være med en onsdag for at se om det er noget for dig. Men pas på! De fleste bliver bidt af det…
Kontakt Palle Byg for yderligere informationer 2286 2199.
Mad med mere:
Slip for indkøb, madlavning og opvask. Vi byder på aftensmad hver anden onsdag (lige uger) i Godthåbskirken, Rosenlunden 15. Maden serveres kl. 17.45. Kan I ikke helt nå det til tiden, så kom bare alligevel.
Kl. 18.30 vil spejderne gå over i deres lokaler, for alle andre er der mulighed for snak og hygge i caféen frem til kl. 20.00 hvis man har lyst. Vi serverer kaffe, kage og undervejs er der også en, der deler et ord fra bibelen, og vi synger en sagn.
I er også meget velkomne til at komme ind i caféen, mens jeres børn er til spejder. Man behøver ikke komme fra start til slut, man er altid hjertelig velkommen. Kommer I til aftensmad, vil vi gerne vide det senest dagen i forvejen, sms eller mail til Anneli.
Mobil: 22 96 15 40, Mail: Anneli.k.nielsen@gmail.com
Både maden og kaffen er gratis.
Følgende onsdage inviteres der til "Mad med mere....":
- 11. Januar
- 25. Januar
- 8. Februar
- 22. Februar
- 7. Marts
- 21 Marts